Rejsen fortsætter

Afsnit 2. Konsekvenserne.

Nå, men siden tingene så gik galt, er de gået endnu mere galt. Selvfølgelig kunne jeg ikke nære mig og pillede ved min mobiltelefon, og så var der kun en vej - direkte til psykiatrisk. 

Jeg bestilte en taxa klokken 6.00 om morgenen og kom til akutmodtagelsen og derfra videre til den lukkede modtageafdeling. Der var store problemer men jeg klarede de første dage fint, koncentrerede mig om cigaretproblemerne og gav meget få cigaretter bort. Holdt mig til de mennesker jeg havde et sympatisk indtryk af og holdt mig borte fra de andre. Afmonterede mig selv når jeg skulle det og fightede når jeg skulle det. Og lige pludselig begyndte jeg at vinde, og lige pludselig vandt jeg mere end jeg overhovedet kunne have drømt om. Og det viste sig så også at være for meget, også efter hospitalets mening, for de besluttede sig lige pludselig for at jeg sjulle overflyttes til en anden afdeling, hvor jeg så sidder nu - en virkelig lukket afdeling.

En meget stille, men også meget lukket afdeling. Der er bare lukket, lukket,lukket for det hele - sådan set ikke for det varme vand, men for alt andet. Og der er jeg altså kommet på smalkost, og det passer mig fint - jeg er så at sige fastende, og det er altså udemærket.

Der er gået nogle dage og jeg har haft travlt med at rette op på tingene, har også lavet fejl, og selv ganske små fejl har nu store konsekvenser. Det er ikke nok at koncentrere sig om cigaretproblemerne, jeg skal også passe meget på hvad jeg sigee og til hvem, det er et meget stort problem et virkelig stort et, men samtidigt ligger cigaretproblemet og ulmer og igår antændte jeg det så igen ( som om jeg ikke havde problemer nok ), simpelthen ved blot at spørge en person om hun gav en cigaret - og det gjorde hun og jeg røg den. Hun gav mig den og sagde blot: betragt den som en foræring.

Og jeg røg den og så blev jeg i tvivl: Nu jeg havde røget, skulle jeg så også bruge den til noget? Og så tænkte jeg: Nej, jeg har røget cigaretten, men jeg behøver jo faktisk ikke at bruge den til nogetsomhelst, eller rettere sagt: jeg blev i tvivl, men så tænkte jeg: Nu prøver jeg altså at lade være med at bruge den til nogetsomhelst.

Og jeg er vågnet op og har det godt, og måske er det virkeligt sådan: At blot fordi man ryger en anden persons cigaret behøver man ikke nødvendigvis at bruge den til nogetsomhelst.

Man KAN gøre det, men jeg vælger at tro på at man også kan lade være.