Rejsen fortsætter.

Afsnit 1: Første store fejl.

Nå, dagen i går var en god dag. Mange gode ting skete, og jeg endte om eftermiddagen nede på den café, der har været omdrejningspunktet for mit liv de sidste mange dage, også der hvor jeg mødte hende, som jeg alligevel ikke turde bytte smøger med alligevel. Altså hvor det endte med at jeg ingenting gav og ingenting fik.

Men skæbnen vil så, at jeg på et tidspunkt sidder på en sofa, slapper af og lytter forsigtigt til en samtale mellem en sød mørkhåret pige og en sød fyr, begge lidt buttede i det og helt klart varme mennesker, og vældigt sympatiske. Jeg blander mig ikke i samtalen, men lytter bare forsigtigt og min følelse af at det er sympatiske mennesker bliver større og større.

På et tidspunkt skal jeg over og hente cigaretter i Netto på den anden side af gade, og jeg beder dem passe på min øl, hvilket de gør. Da jeg kommer tilbage sætter jeg mig samme sted, og på et tidspunkt derefter spørger så pigen om jeg kan undvære en cigaret. Og pludselig slår det hele tilbage og jeg siger til hende, at det ved jeg ikke om jeg tør, og hun spørger hvorfor. Og så snakker vi og for første gang fortæller jeg to mennesker ganske åbent, hvad der ligger i det at bytte en cigaret. Nemlig at hun for en stund kan opleve at være inde i min krop, og jeg for en stund kan opleve at være inde i hendes, så vi beslutter os for at bytte en cigaret, når hun har været ovre og hente en ny pakke. Og ja, det er jo egoistisk fra min side, for jeg kunne vældigt godt tænke mig at opleve at være hende bare for en kort stund og så vende tilbage til mig selv.

Nå, aftenen skrider frem og bliver i øvrigt vældig god, en ven kommer forbi og vi har det herligt. Omkring klokken 10 skilles vi og jeg tager hjemad – det sidste stykke vej med en taxa. Den sidste stykke vej i taxa`en bliver jeg mere og mere i tvivl om jeg nu også har lavet det rigtige bytte.

Der er ingen tvivl om at den pige jeg nu har byttet en cigaret med virker vældigt sød og sympatisk og tilforladelig, alligevel bliver jeg lidt bange og begynder at spekulere. Hvad nu hvis hun overtager mig og jeg ryger over i hende. Det er jo fint, men hvad nu hvis hun ikke overholder aftalen, og lader mig komme tilbage til mig selv? Så er jeg fanget i hendes krop og hun har taget min. Det er fint for en stund, men hvad nu hvis hun ikke vil lade mig komme tilbage? Er jeg helt og aldeles parat til at forlade mig selv forever? Jeg vil rigtig gerne prøve noget nyt, men nu begynder tingene jo faktisk også at gå godt for mig selv og det vil jeg også rigtigt gerne opleve. Så nej jeg er ikke parat – ikke helt parat, og dog. Faktisk træffer jeg beslutningen og siger ja, jeg vil gerne prøve det. Jeg tager noget medicin og kan ikke falde i søvn, så tager jeg en sovepille og falder i søvn. Og så sker det hen på morgenen: Jeg forlader ikke mig selv – men hun kommer til mig, og hun er sød og hun fylder mig næsten helt ud, men jeg føler mig ydmyget og domineret, men det tænder mig også lidt at være så udstillet i min pinagtige kamp for at holde fast på mig selv, at være sådan en kylling der alligevel ikke tør ryge den smøg hun gav mig, samtidigt med at hun altså ryger den jeg gav hende og oplevelsen er alt i alt god, slet ikke dårlig, og hun bliver i mig et stykke tid derefter og jeg har det godt, rigtig godt endda – lige indtil jeg begynder at skrive, og halvvejs igennem dette: Løber tør for smøger – og må ned på tanken.

Det komplicerer situationen, og jeg ved det, men fuck det. Jeg kan stadigvæk huske det vigtigste: Vi byttede smøger, og hun fik faktisk sin. Hun fik faktisk en oplevelse ud af den smøg jeg gav hende, og gav mig noget rigtig godt til gengæld, en skøn følelse i kroppen, god energi, som varede lige indtil jeg skulle ned på den forbandede tankstation, og folk dernede helt sikkert misforstod situationen, og så var der pludseligt problemet med de forbandede kvitteringer. Det må jeg altså se at få styr på. Men bagefter var hun væk, selvfølgelig. Men nu ved jeg hvad jeg kan:

Hvis folk spørger mig om jeg kan undvære en smøg og personen er én jeg kan lide, og hvis hjælp jeg har brug for – ja, så kan jeg give en smøg. Men at ryge andres sådan helt og aldeles, det har jeg ikke prøvet endnu, jeg har måske prøvet det halvvejs, men også kun halvvejs, og måske har jeg faktisk netop prøvet det på den måde.

Indtil videre må jeg nøjes med at tilbyde folk smøger, eller give hvis de beder om én, hvis jeg da har brug for netop deres hjælp. Men på et tidspunkt vil jeg gerne prøve at bytte, helst for en kort stund, og hvis der ligesom var en garanti for at jeg kunne vende tilbage, så var der virkeligt ingen problemer. Problemet er, at jeg er ikke sikker på at den garanti findes.

Ergo, jeg kan sidde på caféer og bytte smøger med folk, og den de får af mig kan de nyde i fulde drag, det er der sådan set ingen problemer i. Jeg kan også ryge deres, men om jeg gør det i virkeligheden, kan jeg ikke garantere. Men når jeg gør det, så skal det være med én eller anden som jeg i værste fald skulle leve med at være resten af livet, ikke fordi det nødvendigvis bliver udfaldet, det håber jeg på ingen måde, men risikoen er der. Så er spørgsmålet bare: Hvem skal det være?

For der er på en måde så mange, og dog på en måde næsten ingen. Men skulle jeg bytte, altså virkeligt bytte så skal det i hvert fald ikke være med et menneske, der har det for let, det skal være med én som har lige præcis den slags problemer og udfordringer som jeg er god til at klare, og én jeg havde rigtig meget lyst til at være pga. personens krop og potentialer.

Men noget siger mig at jeg faktisk skal tænke lidt anderledes, den jeg skal vælge at bytte med sådan rigtigt og hvis det er for resten af livet, må jo naturligvis være ét af de mennesker jeg er allermest misundelig på.

En af dem jeg synes har det hele og får det hele – det skal det lige præcis, for hvorfor ikke vælge det bedste, hvis det skal være for resten af livet? Og hvad ville jeg så kunne give sådan et menneske, der har det hele. En eneste ting tror jeg, nemlig problemer, især med sig selv.

Så det skal lige præcis ikke være et menneske, som jeg bilder mig ind at kunne hjælpe på én eller anden måde, nej, det skal være en af dem jeg er misundelig på, en af de lækre, sexede og intelligente kvinder jeg så på cafeén senere på aftenen.

Stikordet er altså: En af dem jeg er rigtig misundelig på, netop ikke nogen med problemer, men en af dem der får det hele for mig at se – og der er faktisk nok af dem.

Det er opgaven: Kun bytte smøger med de typer som jeg har lyst til at være resten af livet, hvis det skulle være. Og kun give smøger bort, til folk hvis jeg hjælp jeg har brug for.

Det er konklusionen foreløbigt. Færdig. Slut.

1 time senere:

Og så er det ikke helt færdigt alligevel, for efter jeg havde skrevet dette lagde jeg mig ind på sengen, og tænkte: måske skulle jeg alligevel prøve nu – se om jeg kunne ryge den cigaret hun gav mig, og jeg blev optændt seksuelt på en anden måde end i nat, og så var det ligesom noget gik fra mig, om det er gået over til hende ved jeg ikke. For jeg gik så at sige ikke selv med, jeg blev hvor jeg var – på min seng, jeg faldt i søvn og havde en underlig drøm, der inkluderede psykiatriske afdelinger. Og da jeg vågnede igen stod altandøren åben og der lå en underlig SMS på min telefon. Fra en person, som jeg på ingen måde ønsker at have kontakt til. Og jeg tænkte: Hvad skal jeg nu gøre? Hans nr. var blokeret i forvejen og jeg ved ikke hvordan det alligevel kunne trænge igennem, men jeg oplevet det én gang før, at det alligevel kan trænge igennem min telefon, så nu satte jeg det til spam-meddelelser og slettede det igen.

Men altså hvis dét er at ryge en cigaret, så er det absolut intetsigende, for jeg oplevede ikke noget som helst, i hvert fald ikke med den pige, som havde givet mig cigaretten, men jeg har på fornemmelsen at en del af mig er gået over til hende, en del af mig selv, som jeg ikke er særlig vild med, og jeg var igen en kylling og turde ikke gå med mig selv derover.

Okay, svaret er egentlig simpelt: En anden har gjort det for mig, selvfølgelig, og det er den idiot, den fuck til idiot, vis nr. jeg lige har blokeret som spam. Han er i den grad en led satan, og nu har han altså brugt den cigaret som jeg røg i går, bare fordi jeg ikke selv turde gøre det, altså, han er gået over til hende og gjort dårlige ting ved hende – jeg ved det, for jeg kender ham. Sikkert nogenlunde det samme som jeg selv ville have gjort, bare en anelse anderledes, bare på en lidt anden måde.

Men en lille forskel kan gøre hele forskellen. De samme ting gjort på næsten samme måde, kan gøre forskellen på om det bliver rigtig godt eller rigtig skidt. Det har nu så sikkert været forfærdeligt for den pige, han har med garanti voldtaget hende, for jeg ville have gjort det samme, men bare på en lidt anden måde, så det ville være blevet godt for hende. En lille forskel ting gøres på, kan gøre en kolossal forskel, det ved jeg. Og jeg var sådan set parat til at gå over til hende.

Men jeg turde ikke alligevel – fordi jeg ikke turde forlade mig selv.

Så jeg var en kylling og turde ikke selv gå over til hende, men en del af mig gik ligesom afsted alligevel, men den bevidsthed der fulgte med har i hvert fald været en andens, det har været hans. For min blev på min seng og drømte en underlig drøm om psykiatriske afdelinger.

Men jeg skal aldrig modtage cigaretter fra andre mennesker, i hvert fald ikke så længe jeg faktisk ikke tør gå over til dem i virkeligheden. Eller rettere sagt, jeg kan jo godt modtage cigaretter fra andre mennesker og ryge dem, altså mennesker, som jeg har lyst til at præsentere for: Ham.

Men de skal udvælges omhyggeligt, og sjovt nok er det netop de typer jeg i forvejen misunder og egentlig gerne vil bytte cigaretter med. Hvis jeg ryger cigaretten og tager mig sammen til at gå over til dem, så kan jeg ikke give dem andet end: problemer med sig selv.

Hvis jeg derimod ryger cigaretten, men ikke tør gå over til dem rigtigt alligevel, så får de også problemer, men så får de problemer med Ham, og det kan være hip som hap – de har fortjent begge dele.

Men de skal udvælges omhyggeligt og i hvert fald ikke være den type søde og sårbare piger, som jeg byttede med i går, hun havde fortjent mig, men jeg turde ikke, og hun fik en anden, som hun med garanti slet ikke har fortjent. Håber ikke at det er gået alt for galt – gid jeg havde hendes tlf.nr., men det har jeg ikke, men der er en anden løsning, for hun fik adressen på min blog og måske læser hun dette:

Søde, hvis det er gået virkelig galt, og du har brug for hjælp, så kontakt mig på dette nr.: 42 94 86 10. P.S: Kun på SMS.

KH