Dobbeltagent i kærlighedens tjeneste

-en psykiatrihistorie, afsnit 6.

Nå, så byttede vi altså ikke smøger alligevel. I sidste øjeblik sagde jeg nej tak. Jeg kunne mærke at du prøvede at ”fange” mig, men ved et nok i virkeligheden stort held, sagde jeg nej tak i sidste øjeblik. Ja, vi havde ”aftalt” det, men da vi sad på cafeen og røg den sammen kunne jeg altså mærke at jeg ikke helt havde lyst, ikke i virkeligheden. Så ja vi byttede altså smøger på cafeen, men om natten byttede jeg lige om alligevel.

Og ved du hvorfor jeg gjorde det, der er faktisk flere grunde end én, men læs den forrige tekst igen. Da vi sad på cafeen i går, da havde jeg jo faktisk mistet alt det der var mit – en anden havde jo taget det og var sådan set blevet til mig. Men jeg havde det faktisk godt i går. Netop fordi jeg havde mistet alt det der var mit har jeg nu de sidste to dage været tvunget til alene at gå efter én ting, og kun én ting: nemlig kærlighed, og jeg har fucking haft det godt. Det står jo også i teksten fra i går, og det gik op for mig: det er faktisk dét jeg har brug for. Det og intet andet.

Så ja, vi byttede en smøg på en café, og jeg byttede altså bare om igen. Det er altid andre, der plejer at lave sådan nogen numre med mig, men nu da jeg endelig har mistet alt, så går jeg altså bare helt og aldeles efter hvad jeg har lyst til og hvad jeg ikke har lyst til. Det plejer ikke at være mig der laver numrene, jeg plejer at være den pligtopfyldende, der ender med at få nul og en skid og lort ud af at holde en aftale, især de aftaler vi tidligere har lavet sammen.

Så ja, jeg snød dig, for første gang rigtigt. Og ved du hvad: jeg er bare begyndt at tage kampen op med dig. Du har jo sikkert byttet i nat. Men så har du altså byttet med den anden, den der har taget alt hvad der var mit, tro det eller lad være.

Måske er jeg bare en kylling, det er så også sandt. Og nu har du sikkert givet den anden virkelig kærlighed og en hel masse andet, og det gør så bare forvirringen endnu større. Men altså, der er jer, der plejer at lave numrene. Jeg plejer at være den pligtopfyldende, der ender med at få intet ud af det. Jeg har aldrig bare gået efter hvad jeg havde lyst til og hvad jeg ikke havde lyst til. Det er jeg begyndt på nu, men jeg nybegynder og jeg laver fejl og jeg kommer til at lave mange. Men det er faktisk fint – jeg har en følelse af, at det er først nu, det rigtigt gode begynder. Og det var først da jeg virkelig havde mistet det hele at det for alvor er begyndt. Og så kan du sige, jamen det med at du havde mistet det hele det var bare for sjov, det var bare en prøve eller et eller andet. Nå, ja, men for mig var det faktisk ikke så sjovt – men det blev det i løbet af natten og i løbet af i går. Og jeg tænkte, det er sgu´ det jeg har brug for. Du kan måske så sige, at man skal kunne skelne mellem det der bare er for sjov og det der virkeligt betyder noget. Jamen altså, jeg må jo tage det jeg oplever alvorligt, og det som for dig bare var uskyldigt drilleri. Jeg kan godt sige dig, at det ikke var særligt sjovt for mig. Men det der var det absolut værste, det var, at jeg altid skulle være så fucking pligtopfyldende og overholde aftalerne: det er der kommet lort ud af, og det er jeg altså holdt op med fra nu af. Det er sandheden, men jeg er nybegynder, ikke særlig god til det, og en lille smule af det gamle sidder stadigt i mig, nemlig at man absolut skal lave en fejl, bare fordi man føler sig forpligtet til at gøre det, selvom man udmærket ved at det er unødvendigt. Og se alt hvad jeg skriver her, det har du jo så sikkert oplevet i nat, fordi du byttede med den, der også har taget dét fra mig. Alle mine mange lidelser igennem mange år, dem har du så sikkert oplevet, men det er altså fordi du har byttet med ham, der har taget endda også dét fra mig. Men jeg kan stadigvæk huske dem, stol på det, og de ting jeg har gjort forkert, er dem det som er beskrevet. At jeg var så fucking pligtopfyldende og endte med at få absolut ingenting ud af det.

Men til gengæld er jeg begyndt at lave numre. Det er så dit og den andens problem, men det er noget jeg først er begyndt at lære nu, og jeg har lyst til at lære mere. Og hvad så med det jeg skrev i første afsnit af føljetonen, nemlig at jeg kan spille spillet. Jo, forså vidt sandt, men bedst er jeg til at spille det for at undgå ting, rigtig dårlig er jeg til at spille det for at få fat i det gode, og der er jeg helt nybegynder, og gør så sikkert meget alvorlige fejl, som at jeg netop ikke byttede cigaretter med dig i nat.

Men sammenlign nu bare det, du sikkert har oplevet i nat med det jeg skriver her. Hvis du fortolker det rigtigt, burde det give mening. Og ved du hvad: hvis det ikke gør, så er det fucking bare ærgerligt, og dog. Jeg har altså brug for din hjælp, virkeligt, men for at du kunne opleve det, blev jeg jo nødt til at undvære din oplevelse. Du blev nødt til at få oplevelsen fra en anden, nemlig ham som har taget også mine inderste lidelser fra mig.

Det giver måske ikke så meget mening for dig, men det gør det altså for mig.

Så ja, jeg har måske nu virkelig mistet det hele, først for sjov og så for alvor, nå ja, men det er hvad der sker, og for at være 100% ærlig, så vil jeg det faktisk hellere på denne måde. Miste det hele og starte helt fra bunden – det er nemlig der jeg hele tiden har været i virkeligheden.

Hvis det altså ikke lige havde været for vores aftaler, men dem er jeg altså, for første gang, begyndt at bryde. Og altså én smøg til eller fra.

Ved du hvad, når man har været så desperat og ikke fattet en skid af hvad der foregik, at man har byttet smøger med både Hitler og Jesus i flæng.

Så må man bare sige, hvad gør én smøg fra eller til? Det var så måske den allervigtigste og den jeg netop ikke skulle have byttet. Men alle de andre var sgu da også vigtige. Men det her beviser at min situation nu i virkeligheden bare er en forlængelse af den jeg har været i hele tiden, og nu er jeg altså presset helt ud over kanten, og ved du hvad. Først der kan jeg faktisk begynde bare at handle på hvad jeg har lyst til og hvad jeg ikke lige har lyst til i situationen. Så ja, nu er jeg presset helt ud over kanten – og der har jeg faktisk lyst til at blive et stykke tid og lære: lære at handle på bare hvad jeg har lyst til og hvad jeg ikke har lyst til.

Og der er meget at lære og de gamle fejl sidder stadigt lidt i mig. Men det skal nok blive bedre henad vejen, nu tror jeg faktisk at det gode begynder – for mig.

Kærlig hilsen

Dobbeltagenten i kærlighedens tjeneste.